Om os

Jeg hedder Camille og måske kender du mig fra instagram, hvor jeg fortæller om livet som mig, som mor, datter, hustru, veninde og alt der i mellem. 

Som barn elskede jeg biblioteker og bøger og det fortsatte gennem mit voksenliv, indtil der opstod en ufrivillig læsepause i mit liv, da jeg blev mor. Men nu har jeg taget bøgerne tilbage og det har givet mig en håndgribelig hobby og en KÆMPE frirum.
Og jeg elsker følelsen af at have en bog liggende på natbordet, som jeg virkelig glæder mig til at komme hjem til.

Så jeg har besluttet mig for at sprede den følelse til andre, som også elsker den.

Sammen med min medhjælper og sparringspartner Pernille vil vi gerne..

..give dig læseglæden tilbage.

Vi vil gerne skabe en lille analog hobby, du kan glæde dig til og at gøre det nemmere at vælge den rigtige bog i stedet for at bruge 45 minutter på at scrolle anbefalinger, gemme 17 bøger i en mappe på instagram og så alligevel ende med at se endnu et afsnit af den serie, du allerede har set.

Hver måned vælger jeg en af mine yndlingsbøger til dig.

En bog, som jeg oprigtigt har lyst til at sende videre til en veninde og sige:

“Læs den her. Jeg tror, du vil elske den.”

Og så pakker jeg den ind i en månedlig bogpakke sammen med små ting, der passer til bogen og gør det til lidt mere end en bog, nemlig en lille pause, du kan glæde dig til.

Følelsen af, at du prioriterer dig selv, giver dig selv en velfortjent pause - kort sagt: Feel good.

Kvindelige forfattere

Jeg vil gerne være med til at give mere plads til kvindelige forfattere, for der findes så sindssygt mange dygtige kvinder, der skriver bøger, som jeg synes fortjener at blive læst, talt om og sendt videre.

Så når jeg vælger månedens bog, kommer du til at møde nogle af de forfattere, jeg selv er begejstret for. Nogle kender du måske allerede og nogle har du måske aldrig hørt om - men jeg glæder mig til at introducere dig for dem.

Min mission med bogklubben er at gøre læsningen til noget, vi igen glæder os til.

Kh Camille

Indhold, der kan skjules

Hvad er der med i abonnementet?

Abonnementet indeholder en månedlig bogpakke med enten en roman eller novelle, samt lidt hygge - pakket og leveret. 

Række, der kan skjules

Række, der kan skjules

Række, der kan skjules